|
Udsigt over landskabet ved Svendsbjerg på
avisturen, som jeg husker den,
fra jeg var 14 år
gammel. |
Landskaber.
Malerier af landskaber er bundet
sammen med romantikken og troen på landskabets særlige betydning
som udtryk for det guddommelige. Senere blev landskabsmaleriet
erindringen om det agrare liv, som hovedparten af landets befolkning
forlod på grund af industrialiseringen og flytningen til byerne.
Før 1800 er landskabet normalt staffage i malerierne og efter 1970
bliver det gradvist nedvurderet i kunstlivet, hvilket er en stor
skam.
Tilbage bliver barndommens opfattelse
af landskabet, måske mere markant for os, der har været så
heldige at vokse op i Odsherred og oplevet det smukke, varierede
landskab og de gamle odsherredsmaleres afbildning af det. Og
skildringen af det landskab, som er baggrunden for alt vort liv på
jorden, og som vi bør værne om, for at overleve som art på
længere sigt, den skildring får igen aktualitet, set ud fra
nutidens kunstneriske ståsteder.
Bl. a. derfor, men også fordi der er
så stor skønhedsværdi i Odsherreds landskab, er det værdig
opgave at skildre denne storslåede natur, og for mit vedkommende
sker det gennem min barndoms oplevelser, så de fleste af mine
landskabsbilleder i virkeligheden er erindringen om et landskab set
gennem barnets uspolerede øjne.
Herunder er eksempler på landskabet
skabt ud fra disse præmisser.
|
|
Erindringen om dagene på Solbakken,
Vallekilde.
|
|
|
|
Vallekildedage.
Udsigt forbi træet på vejen til Solbakken. |
|
|
|
Melankolsk sommeraften i landskab med vej og
sø.
|
|
|
|
Vinteraften på vej til Vallekilde?
|
|
|
|
Vejlen nedenfor Vallekilde, hvor
jeg hentede gulerødder til mine kaniner i 1953. |
|
|
|
Aften. Udsigten
fra min mors vindue Vallekildevej 8, Hørve mod skolegade. |
|
|
|
Træer ved
Bjergesø, tror jeg nok. Kultegning. |
|
|
|