Nekselø skitse Juli 2020. 

Om Sommergalleriet Udstillinger Odsherred og Kunsten Øen og Drømmen Foredrag og Kurser Kontakt 

Øen og Drømmen. 

Du kan gå forbi den, køre langs standen og kaste et hurtigt blik over havet til den, men når du først har fået den under huden, forlader den dig aldrig. Nekselø med sin karakteristiske profil, næsten som en kvinde, der ligger på siden. Den mageløse ø som spejler en selv og ens drømme i Odsherreds klare lys.

Alting skifter, men Nekselø forbliver den samme - og evig ny, mens den venter på dig. Du tror måske, at du vælger Nekselø, men nej, Nekselø vælger dig.

Den er beskrevet af talrige besøgende, udnævnt til at være enestående med hensyn til flora og landskab - og dog har ingen helt kunnet indfange det egenartede visuelle indtryk af øen fra Sjællands kyst i ord. En variation af linier og flader lagt mellem himmel og jord. Det skal opleves.

Mange malere har skildret havet og øen. Alt sammen i bedste takt med landskabsmaleriet i Odsherred, hvor malerens værker fra fortiden er med til at skabe vores opfattelse af nutidens landskab - og Nekselø.

Gennem årene har jeg skildret Nekselø ud fra mange forskellige synsvinkler.

Nekselø som opgør med det borgerlige landskabsmaleri. 1965.

Den ungdommelige afstandstagen til landskabsmaleriet in sich ses af den bagvedliggende tapetserede væg og flaget.

Gave til Ida Frøkjær-Jensen

 

   

Sommerens Postkort.

Nekselø som baggrund for en privat skildring af sommerlivet ved Sejerøbugten. 1978.

Maleriet er holdt i en naivistisk stil tilpasset titlen og indholdet. Alle personerne har tilknytning til Havnsø strand

 

   

In the Dead of Winter I told you so.

Nekselø set fra Tranevejlen. Vinteren 2016-2017. 

   

Die SeeräuberInsel. I. Nat. Nekselø som psykisk landskab. 2017.

   

Die SeeräuberInsel. II. Dag. Nekselø som psykisk landskab. 2017.

   

  

 

Erindringen fra den dag i forsommeren 1948, hvor jeg gik i vandet med alt tøjet på for at imponere min Mor og Far. 2018. 

Del af projektet: Landscapes and Memories.